Du kan se mere fra sommerferien på de her link.

Mandag den 2 juli
Så er vi i Tjekkiet, og efter en fantastisk smuk køretur gennem Østrig med de sirlige boliger, de små biler og de gode veje, opdager man hurtigt, at her var forholdene anderledes.

Men naturen er helt i top, og der er meget af den. Fra campingen vi ligger på er der udsigt til de store skove - Bömerwald - og bakkekammen som var/er grænsen til det forjættede land.

Og vejret var li'som vi har mærket til det flere gange på turen, dejlig varmt og ind i mellem nogle ordentlige tordenskrald og regnvejr der vel noget.
Sådan var det osse i går aftes og det regnede stadig om morgenen. Vi lå lige der hvor vandmasserne skulle løbe forbi på vejen ned til søen, så teltet var totalt undermineret og det føltes nærmest som vi lå oven på en vandseng. Der var flere cm. vannd i mellem teltet og underlaget, men ikke noget inden for.

For første gang på turen kommer vi ud på rigtig skrappe bakker, vi har afholdt os fra bjergene både i Schweiz, Tyskland og Østrig.

Vi ligger igen ved en sø som giver vand til selveste vltava floden som senere løber igennem Pragh og endnu senere bliver til Elben.

Her er rigtig mange der har cyklerne med på ferien og der er cykleruter allevegne. At de så ikke allesammen var lige gode og vi heller ikke fandt alle afmærkningerne gjorde, at vi fik nogle gevaldige oplevelser! Og vi trak op af mange bakker og kørte mange kilometer på hjulspor hen over græsmarkerne, så vi så meget vi ellers ikke ville ha' gjort bekendskab med!

Tirsdag den 3. juli
Dagens cykeltur til Chesky Krumlov var absolut turens skrappeste. Hele vejen var det op og ned af "krappe" stigninger, helt op til 16%, men det gav jo osse nogen seje nedkørsler. 60 km/timen var jeg oppe på, ikke siden vores tur i England har vi været ude for noget lignende.

Var turen til chesky krumlov en alvorlig udfordring, så blev hjemturen helt uden for kategori, og langt fra vores formåen!
Vi tog cykelruten retur til frymburk, men det fortrød vi tusind gange. Den var så skrækkelig! Vi kunne simpelthen ikke cykle på den, underlaget var helt ødelagt af alt det vand, der løb ned af bakkerne når det regnede.

Så vi vandrede og slæbte cyklerne op af kilometerlange bakker. Det var det værste, men det næstværste var, at vi heller ikke kune køre ned af bakkerne, men måtte kapitulere og trække videre med cyklerne.

Heldigvis skulle vi krydse en landvej med asfalt, og så kan det nok være vi kom op på cyklerne igen.

Som om det ikke havde været en hård nok tur, nåede vi osse at køre forkert, men vi opdagede først at vi skulle have drejet nede i bunden af den lange 13% bakke vi havde knoklet os op af.
"jeg nægter at køre ned igen" var Kirstens kommentar, så vi fortsatte og kom da osse til Frymburk uden yderligere stradbadser.